En aktiv dag i skoven kræver god energi. Børnene bruger kroppen, leger, går på opdagelse og opholder sig meget udendørs. Derfor anbefaler vi en nærende og mættende madpakke med blandt andet groft brød og grøntsager.
Det kan være en god idé at pakke maden i mindre portioner eller separat, hvis madpakken skulle blive tabt. Vi anbefaler, at I undgår mad, som kræver meget besværlig udpakning.
I skal selv medbringe:
- drikkedunk med vand
- madpakke til formiddagen og middagen
Eftermiddagsmaden er en fælles frugtordning med mellem 60 og 90 % økologiske varer. Den kan blandt andet bestå af frugt, grøntsager, brød, yoghurt med müsli og andre gode idéer, som de finder på i køkkenet i Hesselholt.
Børnehaven følger Dagtilbud Område Nords kostpolitik, som forældrebestyrelsen har udarbejdet.